Kulturcafé: From Bach to Brazil

Sæt dig til rette med et glas vin eller en kaffe i den skønne atriumgård på Hempel Glasmuseum, og nyd de skønne toner fra klassisk musik af bl.a. Bach og Tjajkovskij såvel som swingende sydamerikanske toner af brasilianske Bandolim og den argentinske tangomester Astor Piazzolla.

Vælg billetter


 

Trioen, som tidligere har spillet sammen i FøniX-ensemblet i Holbæk, består af kunstnerisk leder Morten Ryelund på violin, Allan Sjølin på guitar og Joel Gonzalez på kontrabas.

Morten Ryelund, som både er dirigent, violinist, formidler, underviser og sangskriver, står for musikalske oplevelser med en sjælden grad af nærvær – og man føler sig som publikum meget velkommen og i en indbydende dialog med musikerne.

Som gæst ved Kulturcaféen, får du sammen med maksimum 39 andre gæster, museet for dig selv. Ud over oplægget giver billetten derfor eksklusiv adgang til museets udstillinger og butik.
Det er muligt at købe diverse drikkevarer og snacks til koncerten.

 

Om FøniXensemblet
Ensemblet er et moderne og kreativt, musikalsk forum, som skaber nærværende, musikalske oplevelser på højeste niveau.
De overskrider gerne genrer og brænder for at formidle den klassiske musik passioneret og i øjenhøjde med publikum. Derfor inddrages både teater, litteratur og dramaturgi i de mange forskellige optrædener.

 

 

 

 

 

 

Belépés



Az alábbi közösségi oldal fiókokat is hozzácsatolhatja fiókjához:

sign in with google