Guidet cykeltur rundt om Skarresø
Vælg billetter
Skal benene strækkes og vejret trækkes? Så mød op til guidet cykeltur, rundt om Skarresø, det er noget der dur. Turen er ca. 13 km, og foregår i det fri uden larm fra biler og trompeter. Håbet er at vi en havørn kan fremvise, inden vi hviler os for at spise. Naturvejlederen vil undervejs tegne og fortælle. Pausen holdes ca. halvejs, måske med frikadelle? Et par fornuftige sko er også en god idé, når man på natur skal ud og se. Vi starter fra Naturrummet med at trampe i pedalen, inden det går op og ned i bølgedalen. Kig efter en mand med skæg klædt i grøn, ikke nødvendigvis alt for køn.
Mødested: Naturrummet, Slagelsevej 40, 4450 Jyderup
Turlængde: 13 km
Tid: 2 timer
Bemærk der er mulighed for lån af cykel. Vælg billet + lånecykel. Kom i god tid så vi kan finde den rigtige cykel.
Husk madpakke og drikkedunk.